Indmeldelse

Hvis du gerne vil gå til fodbold i FC Holte skal du blot kontakte klubbens administrationschef ved at sende en mail til medlem@fcholte.dk.

Du kan prøvetræne i op til to uger, hvorefter du skal meldes ind. Dette gør du ved at udfylde indmeldelsesblanketten og sende den til FC Holte, att. administrationschef Tine Raabjerg, Kongevejen 460, 2840 Holte.

Du er også velkommen til at skanne den ind og sende den, enten gennem kontaktformularen på denne side, eller også kan du maile den som word/pdf fil til medlem@fcholte.dk.

Vil du gerne meldes ind i klubben, men er over 18 år, så skal du bruge denne blanket.

 

Såfremt der ikke er plads på et hold opskrives barnet på venteliste efter først til mølle princippet.

Al kommunikation foregår via e-mail og barnet/forældrene er selv ansvarlige for at holde klubben opdateret med korrekt og tilgængelig adresse, e-mail mv.
 
Husk, at oprettelse på et holds Holdsport.dk ikke er lig med indmeldelse i klubben 
 
 
Kontingent
 
Kontingent for perioden 1. januar 2017 - 31.12.2017 er kr. 1800,- for U8 (2009) og yngre.
 
Kontingent for perioden 1. januar 2017 - 31.12.2017 er kr. 2000,- for U9 (2008) og ældre.

Indmeldelsesgebyret er 225 kr.

Blanketten kan hentes her:

Under 18 år   ⎮   Over 18 år

Sendes til medlem@fcholte.dk

Efter prøvetræningens udløb  skal barnet meldes ind. Blanket til dette findes på denne side. Herefter fremsendes kontingentopkrævning via PBS/indbetalingskort. Husk at du kan tilmelde betalingen til PBS, hvilket gør administrationen nemmere og billigere for FC Holte. Såfremt kontingentet ikke er betalt senest 2 uger efter forfald, fremsendes en rykker med et gebyr på 100 kr. Betales denne heller ikke er barnet udmeldt igen og pladsen går til en anden. Spørgsmål vedrørende kontingent bedes stillet til Kasserer Petrine Runov på mail: kasserer@fcholte.dk
 
 
Medlemskab
 
FC Holte er en fodboldklub som er baseret på frivilligt forældrearbejde. Vi forventer derfor 
at du som forældre bakker op om dit barns træning, og du også vil deltage aktivt i klubbens arbejde. 
Det årlige kontingent til FC Holte på kr. 1800,- / 2000,-  dækker følgende: 
 
    •    Klubmedlemskab hos DBU Sjælland samt DGI
    •    Gebyr ved tilmelding til DBU turneringer og DBU stævner 
    •    Løn og uddannelse til ungdomstrænere 
    •    Kurser til trænere 
    •    Diverse sociale arrangementer
    •    Bolde, veste, kegler og andet træningsudstyr 
    •    Trænertøj 
    •    DBU Dommer til 8-mands og 11-mandskampe 
    •    Klubadministration
 
 
Adresseændring
 
Skriv til medlem@fcholte.dk hvis du er flyttet. Eller log ind på "Mit DBU" - og ret selv til. Alle medlemmer har modtaget login-info fra DBU. Hvis man ikke kan finde den mail, kontakt da medlem@fcholte.dk.
 
 
Udmeldelse
 
Skriv til medlem@fcholte.dk hvis du stopper som spiller i FC Holte. Kun gældende såfremt man får en bekræftelse. Allerede betalt kontingent refunderes ikke ved udmeldelse. 
Videre til værktøjslinje